Muaythai’s historie i Danmark

Muaythai kommer til Europa  omkring 70érne, faktisk samtidig med Kickboksning. Kickboksning er opfundet i Japan, og er en udspringer, der kombinerer Muaythai med karate. Da flere kampsportsinteresserede rejser hjem fra Japan, bliver de første klubber åbnet. Der bliver der både trænet Muaythai og kickboksning. I begyndelsen af 80érne, åbner den første klub: Shaolin Boxer af Benny Jacobsen, på Vesterbro. Han har taget hollandske topkæmpere med op, som feks. Peter Aerts, der på dette tidspunkt bor og træner i Danmark. Klubben bliver senere udvidet til henholdsvis Roskilde og Odense.

På daværende tidspunkt findes der ikke nogle rigtige forbund, der organiserer kampe for Kick- og Thaiboksning, så det er almindeligt at de to stilarter kæmper mod hinanden.
I 90érne åbner der flere og flere klubber i landet, også klubber som kun tilbyder Muaythai undervisning. Da clinchen udgør en stor forskellen, mellem disse, bliver der behov for at opdele de to sportsgrene. I slut 90érne og start 00érne bliver der afholdt flere og flere stævner, udelukket bestående af Muaythai. Danmark får flere kæmpere, og med årene også de første professionelle danske kæmpere.

Da en gruppe af klubber, deltager ved EM i Muaythai i Frankrig i 2002, bliver det anbefalet, at Danmark danner et forbund, der tilslutter sig IFMA. Samme år i december, bliver den første generalforsamling afholdt, hvor bestyrelsesmedlemmer stemmes ind og regelsæt og vedtægter bliver vedtaget.
Året forinden er DKTF (Dansk Kick- og Thaiboksning Forbund) stiftet, primært af folk fra kickboksningmiljøet. Da man stifter DKTF, vælger man at fjerne albue og knæteknikker mod hovedet, da man fra DIFs (Dansk Idræts forbund) side, ikke finder det for voldsomt, at have dette med i regelsættet.

Da disse teknikker udgør en stor del af hvad Muaythai er, vælger man at lave et forbund, der udelukkende beskæftiger sig med dette. DMF tilslutter sig IFMA, og DKTF tilslutter sig WAKO (World Amatuer Kickboxing Organisation). Siden 2006 er DKTF en del af DIF, selvom der ikke er nogen muaythai aktiviteter i forbundet, kan DMF ikke blive en del af DIF, da man kun kan have et repræsentivt forbund under hver sportsgren i DIF. Men allerede samme år, som DKTF bliver optaget i DIF, bliver begge internationale forbund godkendt under GAISF (General Assosiation of International sports Federations), dette betyder også, at begge forbund underskriver en erklæring, der sikrer, at diceplinerne skal være selvstændige og adskilte både internationalt og nationalt. I 2013 udmelder DKTF, at de ikke længere varetager Muaythai som disciplin i deres forbund, og skifter dermed navn til DKF (Dansk Kickboksning Forbund)

Danmark har opnået følgende under IFMA:

NM: 10 guld
EM: 2 guld, 4 sølv, 7 bronze
VM: 5 guld, 7 sølv, 17 bronze
NM WMC 3 guld
WMC international 1 guld